Om os

Dalby Mølle A/S er en privatejet mølle, der ligger i naturskønne omgivelser ved Kolding. Møllens speciale er dampkogte, valsede og skårne kornprodukter.

Vort primære produkt er økologisk havregryn, men på grund af den meget fleksible produktion håndterer vi også mange specialopgaver. Vi producerer vore egne mærker, eller som underleverandør.

Dalby Mølle har rødder helt tilbage til 1400′årene hvor den fungerede som en kornvandmølle. I 1930 startede fremstillingen af havregryn. De nuværende bygninger er fra 1857 med om- og tilbygninger i 1980′erne.