Glutenfri Havregryn

I 2009 startede vi med glutenfri produktion. Vi laver således både glutenfri havregryn, havreklid og havremel. Derudover laver vi også glutenfri hirseflager. Vi har gennem årene udviklet en meget fleksibel produktion, og vi er derfor i stand til at håndtere de mangeartede krav til de forskellige produkter.

Det betyder at vi kan levere økologiske glutenfri havregryn, konventionelle glutenfri havregryn og glutenfri koncept havregryn – ligesom vi kan levere glutenfri hirseflager både i konventionel og økologisk version.

Alle vore glutenfrie havreprodukter og hirseprodukter fremstilles under et koncept, som sikrer at vi til enhver tid kan spore hvor det kommer fra. Det vil sige at vores slutprodukter kan spores helt ud til det enkelte landbrug.

 

På Dalby Mølle gælder følgende for produktion af glutenfrie produkter:

  1. Avlerne udvælges meget omhyggeligt
  2. På markerne har der ikke groet glutenholdige afgrøder i et helt år
  3. Råvaren kontrolleres på marken af en ekstern kontrollør
  4. Der er et koncept for rengøring af høstmaskinerne
  5. Efter høsten kontrolleres råvaren i laden af ekstern kontrollør
  6. Transportvognene rengøres og garanteres glutenfri
  7. Råvaren kontrolleres her hos os før losning
  8. Råvaren kontrolleres i løbet af forarbejdningen
  9. Slutproduktet kontrolleres både af os og af ekstern kontrollør

Såfremt I har specielle ønsker, vil vi gerne undersøge hvad vi kan gøre for at imødekomme jer.